Ta' på gåtur i det historiske Gedved
Med baggrund i optegnelser og fotos fra Gedved Egns Arkiv, forsøger vi med denne folder at give et indblik i en landsby fra ca. 1920 og frem til ca. 1990’erne. I perioden, med tyngdepunkt i perioden fra 1930 til 1960, tegner der sig et billede at en driftig by med mange butikker og værksteder. Der kan nævnes i flæng: Trikotage butik, cykelsmed, karetmager, skrædder, skorstensfejer, mekaniker, pensionater, murermestre, slagtere, bager, telefoncentral, vognmand, biludlejning, taxa, damesalon, barber, træskomager, vaskeri, café, snedkerværksteder, Total benzin station, radioforretning, bank, cementstøber, trædrejer, læge, gartnerier m.v.
Du kan downloade folderen ved at klikke på billedet.
1. Gedved Seminarium
Det første friseminarium uden for København lå i Gedved. Det var ildsjælen Peter Bojsen der var igangsætter. Det privatejede Gjedved Seminarium åbnede i 1862 dørene for 12 lærerstuderende. I 1890’erne blev læreanstalten udvidet til et fællesseminarium, dvs. et uddannelsessted for både mandlige og kvindelige elever. Siden ekspanderede det med ny hovedbygning i 1903 og fik i 1984 status som Socialpædagogisk Seminarium med uddannelse af pædagoger. Seminariet lukkede i 2008 efter forudgående fusion med Vitus Bering og VIA University College Horsens.
Lidt om ildsjælen Peter Bojsen. Han var udlært landinspektør men startede sin karriere som lærervikar på Rødding Højskole. Udover grundlæggelse af Gjedved friseminarium, var han initiativtager til verdens første andels svineslagteri og oprettelsen af Horsens Morgenblad i 1866. Derudover var han folketingsmand og sognerådsformand og dels af hensyn til sine egne børn var han medstifter af en friskole i Gedved.
2. Gedved øvelsesskole:
Der har været skole flere steder i Gedved. Den første kan føres tilbage til Vestervej hvor den lå fra 1743 til 1856. Senere flyttede den til hjørnet af Vestervej og Skanderborgvej hvor den lå frem til 1917. I en kortere periode var der pogeskole for de mindste klasser. Pogeskolen havde hjemme i forskellige huse på både Vestervej og Kirkevej. Byens skoler blev anvendt som øvelses skoler for de lærerstuderende fra Seminariet. Frem til 1978 lå skolen på Kirkevej men blev herefter flyttet til Skovvej.
3. Tolstrup Enge:
Nord og øst for Tolstrup Kirke ligger et naturskønt område, hvor der i 2017 blev gennemført et vådområde projekt. Projektet havde til formål at reducere kvælstofudledningen i Horsens Fjord, samtidig hermed kan det afhjælpe oversvømmelser i Horsens. Derudover har projektet resulteret i mange nye gydepladser til gavn for Tolstrup Å’s ørredbestand. Projektet gik i al sin enkelthed ud på at få genslynget det gamle å forløb, hvilket blev sikret gennem studie af gamle kort. Nogle steder blev å forløbet hævet. Derudover er store engområder blevet genskabt ved lukning af dræn. Hele arealet omfatter 30 ha. Projektet har resulteret i en årlig fjernelse af 3,7 tons kvælstof fra vandmiljøet.
4. Tolstrup Kirke:
Første gang Tolstrup kirke nævnes er 1524 i forbindelse med skatteindkrævning hvor der skulle ydes 15 mark ekstra. Koret og skibet dateres via dendrokronologi udført på en vindues ramme til 1160’erne.
Kirken ligger smukt på toppen af et bakkedrag som mod nord falder brat ned mod Tolstrup ådal. En lille bæk løber ved foden af bakken og forbindes med Tolstrup Å. Kirken er omhegnet af et smukt stendige. Omkring år 1500 blev der foretaget ombygning med opførelse af korbuer i kirkerummet. Bemærk den flotte indgangsportal der er udført af tre stykker fra samme stenblok.
Af specielle ting i kirken kan nævnes nogle geometriske kalkmalerier og et korbuekrucifiks på nordvægen. Tidligere inventar der nu befinder sig på Nationalmuseet bør nævnes et røgelsels kar fra 1300.
Døbefonten er enestående og kendes ellers kun fra byen Lenton i Nottinghamshire. Den betragtes derfor som engelskinspireret. Formen er Kubisk 70x70x70 cm
LÆS MERE PÅ:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_4769-4800.pdf
5. Tolstrup vandmølle
Vi kender til eksistensen af Tolstrup vandmølle helt tilbage fra 1547, hvor der blev rettet anklage mod møller P. Ebbesen, fordi han stemmede for meget vand op. Møllen har en lang anehistorie og mange ejere kan listes op, bl.a. en jomfru Birgitte Krabbe der i 1660’erne havde en Poul Pedersen som fæstemøller. Senere i 1680’erne ejes møllen af ritmester Severinsen. I 1772 overgik møllen til selvejer Jens Pedersen der købte den af ’Saligrådmand Kraghs enke, 17 dage før hendes død. Hun var ved fuld fornuft’. Møller Jens Pedersen dør i 1793 han er da ca.75 år gammel. På det tidspunkt ved vi at møllen er velholdt og bestod udover møllebygningen af et stort stuehus, stald, lade samt bryggers med bl.a. rullestue.
Da møllen en overgang var forpagtet af en vis Hans H. Vind florerede der en vittighed om at: ’Tolstrup Mølle er den eneste vandmølle der er drevet af vind’ J
I tiden omkring 1957 drives vandmøllen ikke længere.
6. Fiskedammene - Tolstrup
Tolstrup Dambrug, også kaldet Fiskedammene blev etableret i sommeren 1961. Tre personer står anført i ansøgningen som kommende oprettere. Gårdejer Ejnar Knudsen, fhv. mejeriejer Valdemar Rasmussen og fiskemester Hans Henrik Vaaben. Tilladelsen blev ikke givet uden sværdslag. Mange af de lodsejere der havde tilstødende jord gjorde indsigelser. Nogle var bange for at der ikke ville være vand nok nedstrøms, andre forudså at der kunne opstå episoder med forurening. Der blev dog indgået et forlig som skulle tilgodese ulemperne og sikre en naturlig ørredbestand. Etableringen af de 16 damme kunne derfor begynde.
I 1973 blev fiskedammene solgt til Ole Peter Rosgaard der i løbet af en årrække fik etableret både en mindre beboelse i form af et sommerhus, en sortermaskine, en lossesnegl, et slambassin med bundfældningsdam samt en beholder for oxygen. Dambruget der fortrinsvis opdrættede ørred til portionsfisk leverede også større fisk til ’put and take’ søer. Rognen fra kønsmodne fisk blev malket og solgt som ’lakserogn’. I takt med de skærpede miljøkrav måtte dambruget være på forkant og Tolstrup Dambrug var et af de første der blev miljøgodkendt i Danmark i 1970’erne. Derfor kom der mange interesserede fra lokalbefolkningen, men også fra vore nabolande og gennem Danida. Gedvedborgerne nød også at de kunne købe friske ørreder der. Miljøkravene til dambrug blev dog skærpet og det blev derfor nedlagt af amtet i 2002.
Satyrhovedet med krøllet hår og små horn, er svært at datere men sandsynligvis fra romersk jernalder.
7. Danefæ ansigt og gravhøje:
I 2014 blev dette smykke indleveret til Nationalmuseet. Der er tale om en lille støbt bronzemaske der måler 4,2 x 3,7 cm. Ansigtet er omkranset af krøllet hår der går lige over i et fuldskæg. I håret er der to korte horn og ansigtet har en bred næse og en åben mund. Masken er hulstøbt og har i den ene side en nitte. Typen har været meget almindeligt i romersk jernalder, men havde også udbredelse i renæssancen. Det mest sandsynlige er at stykket stammer fra en grav fra romersk jernalder, idet der inden for en afstand på ca. 600 meter er registreret 6 overpløjede gravhøje samt en almindelig fladgrav fra jernalderen. Gravpladsen skal ses i sammenhæng med de bebyggelser der ligger i nordvestlig retning ind mod Gedved.
8. Gartneriet Rønnevang
På vej til GASA
Et driftigt gartneri i tre generationer. Gården der husede en besætning af både køer og grise blev i 1940 opkøbt af gartner Svend Laursen. Han plantede de skærmene rønnetræer og startede et frilandsgartneri med grøntsager der blev solgt på GASA i Horsens. Frugtplantage var der også og som mange andre steder dyrkedes der tobak under krigen. I 1949 blev der opført et frysehus som også var til rådighed for byens borgere. Laursen anvendte huset til nedfrysning af jordbær der blev videresolgt til Brugsforeningen. Med årene kom der drivhuse til, med det formål at fremme væksten i foråret. Sommeren over blev der dyrket tomater og sidenhen også jordbær der blev solgt lokalt. I 1960’erne dyrkedes der julebegonier og agurker. Da sønnerne overtog blev der satset mere på potteplanter og gartneriet leverede gardenia til Prins Charles og Dianas bryllup i England. Der blev løbende udvidet med nye drivhuse men i 2016 blev produktionen omlagt til vin.
9. Arkæolgi
Allerede i ældre romersk Jernalder år 0 til 200 e.Kr., var der en landsby i Gedved. Udgravning foretaget af Horsens Museum har påvist tomterne efter adskillige langhuse med tilhørende udbygninger. Gårdene har ligget på række med langsiden vendt mod nord og syd så vindpresset ikke var for stort og solen havde større mulighed for at varme huset op. Hver gård har tilsyneladende haft sit eget hegn hvor indenfor de tilhørende udbygninger lå. Man må også forestille sig at nogle af gårdens dyr i perioder har befundet sig inden for hegnene.
Vest for bebyggelsen er der fundet en gravplads med 6 jordfæstegrave. Ud fra gravgaverne, der omfattede sværd, bæltespænder, lerkar, sølvhægter og perler, kan man se at det har været et lokalsamfund med gode handelsforbindelser. En lille såkaldt guldfolie glasperle stammer således fra Det Romerske Rige.
I yngre romersk- og germansk jernalder mellem år. 200 og 500 e. Kr. var her fortsat bebyggelse. Flere langhuse, småhuse hvoraf enkelte ses omkranset af solide hegn tegner et billede af en landsby der nu er flyttet lidt mod syd. Til perioden hører fundet af en brønd foret med træ.
Endnu i vikingetiden, mellem år 750 og 1050 var her folk. De havde nu flyttet deres gårde mod vest. Det nuværende Gedved ligger i direkte forlængelse af vikingetidsbebyggelsen. Det yngste hus er af såkaldt Trælleborg type med buede vægge og udvendige støttestolper.
Gedved vest Hustomt dateret til 536-613 e.Kr.
10. Bryggeriet
På den nu nedlagte Bryggervej nr. 2-5 lå der engang et større bryggeri. Præcist hvornår bryggeriet blev startet vides ikke. Men vi ved, at da Christian Pedersen ejede det i 1823 lå det i nr. 5. Fem år senere i 1828 overtog Peder Herskind Pedersen (den ældre) bryggeriet og det flyttede dermed til nr. 2 som han også ejede. Stedet blev dengang i 1830’erne kaldt Bryggeriet. Siden, omkring 1870’erne blev nr. 5 kaldt for ’Bryggeri Gården’. I 1864 overtog Peder Herskind Pedersen (den yngre) driften og får titlen Brygger. Nogle år senere omkring 1898-99 kan vi i de gamle aviser læse flere annoncer omhandlende stedet. Der annonceres at prisen på hvidtøl af type nr. 2, 3 og 4, vil stige med 40 øre pr. Tønde. Dette tiltag blev begrundet af merpriser for råprodukterne. Bemærk de mange typer hvidtøl. Senere læser vi at der er gang i forretningen gennem en annonce hvor det bekendtgøres at ’Gedved bryggeri opkøber byg, mod kontant betaling til højeste dagspris’. Til gengæld har bryggeriet malt til salg.
Folk skulle der naturligvis også til så derfor annonceres der efter ’en militærfri kraftig karl’ der kan få plads som brygger fra d. 1. nov., samt en pige der ligeledes ’kan få plads til høj løn’. Fra 1899 hedder bryggeren Hans Olesen. Han er ansat frem til 1903 og bryggeriet nedlægges i 1923.
Både nr. 2 og nr. fem er nu nedrevet i forbindelse med ekspropriation til erhvervsområde.
11. Gårdmiljø
Lige siden oldtiden har landsbyerne været opbygget efter faste systemer. Gedved er ingen undtagelse. I 1600 tallet lå landsbyens gårde omkring et forte. En åben fælles plads med et gadekær. Fællesskabet betød at alt blev dyrket i samlet flok skønt hver især havde deres egne jordlodder f.eks. med skov, mose, eng og overdrev. Koordineringsproblemer førte i 1770’erne til en omfordeling af jordlodderne. Udskiftningen blev foretaget med baggrund i gårdens beliggenhed og førte landet over til det vi kender som stjerneudskiftninger. Fortet bestod dog til nyere tid hvor gadekæret frem til 2007 kunne anvendes som branddam og tidligere også som vandingssted for kreaturer. I 2007 blev der drænet og dammen blev nedlagt og sået til med græs. Gedved Lokalråd tog i 2013 initiativ til at få gadekæret tilbage, ikke bare som kær men i lige så høj grad som et kreativt område. Det fremstår derfor nu med beplantning, sti og bordebænkesæt. Et sted hvor landsby fællesskabet kan dyrkes.
Stjerneudskiftningen er ikke så tydelig i Gedved som i visse andre landsbyer.
12. Brugsen
Brugsforeningen er gammel, som mange andre af landets Brugser. Den startede i en gammel høkerbutik i sommeren 1885 og det var kun medlemmer der kunne handle der. De hæftede så til gengæld solidarisk, et forhold der først ophørte i 1980. Formålet var at give medlemmerne ’Adgang til et fordelagtigt Indkøb af Livsfornødenheder’. Hensigten var at der skulle betales kontant, men lige netop det blev der kæmpet med i næsten 100 år og først i 1967 blev ’bogen’ afskaffet. Lokalerne som Brugsen har holdt til i har naturligvis udvidet og flyttet sig mange gange gennem mange år, og varerne der er blevet udbudt har forandret sig. Lige så meget Men en ting holder stadig ved, nemlig medlemsfordele. Udviklingen fra et regulært overskud der blev udbetalt til medlemmerne først hvert kvartal siden årligt, genkender vi i dag som medlemsrabatter. Ikke medlemmer kunne først handle i Brugsen fra 1951, hvor bestyrelsen havde fået Næringsbrev og samtidig kunne sælge ’stærke drikke’. Der blev fra starten ikke ruttet med medlemmernes penge. Det kan vi se ud af referaterne, hvor det blev vedtaget at der ved den halvårlige generalforsamling fra 1931 i vinterhalvåret, skulle serveres kaffe for de fremmødte. Siden er dette vokset til både banko, dans og filmfremvisning.
13. Jomsborg
Bygningen lå over for Seminariet og startede som en højskole. Var til sidst lavet om til lejligheder, men blev nedrevet ved bygning af nuværende beboelse.
I samarbejde med: Horsens Kommune, Gedved Egnsarkiv & Gedved Lokalråd